FAQ

Kontakt os
for yderligere information

Om NEOFX

Det er i vores DNA at tilbyde vores tjenesteydelser til ekstremt konkurrencedygtige priser, samtidig med at vi yder førsteklasses kundeservice. Derfor inkluderer vores forretningsmodel en kombination af global produktion og lokal kundefokus. Dette er muligt fordi vores samarbejdspartner Currencycloud udvikler og leverer valuta- og betalingstjenester på globalt plan, hvilket medfører en effektiv omkostningsstruktur, mens vi tager os af alt det kundevendte i Norden. Banker forsøger ofte at være alt for alle i et geografisk afgrænset område og udvikler deres tjenesteydelser selv, hvilket medfører unaturligt høje omkostninger som bliver sendt videre til kunderne.

Sikkerhed er vores topprioritet. NEOFX AB’s (finsk registreringsnummer: 3216020-1) valuta- og betalingstjenester leveres af vores samarbejdspartner Currencycloud B.V. (hollandsk registreringsnummer: 72186178) ejet af Visa, verdens førende inden for digitale betalinger. Currencycloud B.V. er autoriseret under Hollands finanstilsyn som e-pengeinstitut (finanstilsyns registreringsnummer R142701). Kundemidler opbevares på adskilte konti i globale pengeinstitutter adskilt fra driftskonti. Overholdelse af strenge compliance, ledelses- og driftsprocesser revideres regelmæssigt af hollandsk finanstilsyn. Financial Conduct Authority og De NederlandscheBank vurderer årligt kapitaldækning.

Kunder

Vores kunder er nordiske virksomheder med ind- eller udgående betalinger i udenlandsk valuta for mellem 20 millioner til flere milliarder kroner årligt. Det er vigtigt for os at kunne levere alle vores tjenesteydelser til meget lave omkostninger. Derfor fokuserer vi kun på virksomheder med minimum 20 millioner kroner i valuta årligt. Vi betjener ikke virksomheder med lavere valutaomsætning eller private forbrugere, da det ville resultere i for store omkostninger for os. Vi betjener heller ikke virksomheder i såkaldte højrisiko sektorer såsom krypto, hasardspil eller våben, af samme grund. Vores fokus gør det muligt for os at tilbyde alle vores kunder tjenesteydelser af høj kvalitet, mens omkostningsniveauet holdes i bund. Det er også vigtigt for os at give alle vores kunder førsteklasses kundeservice på deres eget sprog. Vi har indgående kendskab til nordiske virksomheders behov, og vi taler de nordiske sprog. Derfor fokuserer vi specifikt på nordiske virksomheder.

I skal ganske enkelt kontakte os. I kan ringe til os, sende os e-mail eller indsende kontaktformularen. Så vil vi sammen finde det optimale servicetilbud specifikt til jer. Efter at have aftalt det optimale servicetilbud, udfyldes kundeaftale. Efter onboarding vil I straks begynde at reducere valutaomkostninger, fordi vores valutakurser typisk er betydeligt bedre end bankernes. Alle vores kunder får en dedikeret kontaktperson, som er ansvarlig for at hjælpe dem i alle spørgsmål, herunder uddannelse og support på dansk eller engelsk.

Priser

Vores kunder reducerer typisk valutaomkostninger markant. Udfordringen for vores kunder er den manglende gennemsigtighed på valutamarkedet. Banker sender ikke fakturaer for brug af deres valutatjenester, men stiller i stedet systematisk meget dårlige valutakurser til deres kunder, hvilket resulterer i betydelige meromkostninger for kunderne. En god tommelfingerregel er, at hvis I ikke ved hvor meget I betaler for valuta i banken så betaler I højst sandsynligt for meget. Faktisk kom det for langt de fleste af vores kunder som en overraskelse, hvor meget de betalte til deres banker for valutavekslinger og valutaafdækning. Hvis I lader banken veksle ind- og udgående betalinger fra en DKK-konto betaler I med garanti for meget. Hvis I har valutakonti og bruger dem til ind- og udgående betalinger samt afdækning, er det også meget sandsynligt I betaler mere end I burde. Kontakt os uforpligtende så vi sammen kan afgøre hvad I betaler for valuta, og hvor stor besparelse I vil opnå ved at skifte til vores valutatjenester.

Forklaringen er vores effektive forretningsmodel der involverer Currencycloud som udvikler tjenester til globalt brug. Selvom vores standard valutakurser er ekstremt konkurrencedygtige kan vi stadig være rentable uden at opkræve gebyrer for vores tjenester grundet vores meget lave omkostningsstruktur. Banker derimod har typisk massive mængder bureaukrati og ineffektive processer kombineret med en tendens til at udbetale meget store lønninger til flere lag ledelse. Disse omkostninger videregives til kunderne. Andre fintech-virksomheder udvikler ofte deres tjenester intern og / eller fokuserer på mindre virksomheder / forbrugere, hvilket resulterer i høje produktionsomkostninger som overføres til deres kunder.

Tjenester

Vi tilbyder valutaveksling- og afdækning samt internationale betalinger i alle gængse valutaer via NEOFX Direct online-tjenesten. Vi tilbyder desuden fuldautomatiseret valutahandel via NEOFX Robo-tjenesten. Du kan finde mere information om produkter, valutaer og cut-off tider her. Kontakt os  for yderligere information om vores produkter og tjenester.

Partnerskab

Vi leder løbende efter nye partnere til at henvise potentielle nordiske kunder til os. Vores partnere omfatter virksomheder såsom regnskabs- og revisionsselskaber der har nordiske eksportører / importører som kunder og brancheforeninger af forskellig art der har nordiske virksomheder som deres medlemmer. Vores partnere omfatter også enkeltpersoner, der personligt kender ejerledere, administrerende direktører eller finansdirektører for nordiske eksportører eller importører. Vi betaler vores partnere et beløb for hvert henvist kundeemne, der bliver aktiv kunde. Efter at have modtaget henvisning håndterer vi resten inklusive salg, onboarding og support. Med andre ord er partnerens rolle afgrænset til at henvise potentielle kunder til os mod et beløb, så det er enkelt at skabe en ny indtægtskilde for partneren. Kontakt os for at drøfte partnerskabsmuligheden mere detaljeret.

Scroll to Top